De tilbageholdtes udtalelser og historier

Stemmer indefra

Et klagebrev fra de tilbageholdte

I juli 2023 skrev en gruppe fanger denne opfordring til omverdenen:

Her er teksten fra billedet (edited).

Fra Ellebæk fanger

 

Klagerbrev

Vi klager over, at tre sikkerhedsvagter i Ellebaek behandler os respektløst. Vi kan ikke bede dem om, hvad vi har brug for. For eksempel de gange, vi skal smide affald ud, når vi beder dem om noget, udviser de dig og sætter dig i isolationsrummet. Nogle gange slår de fanger og bruger spray i vores øjne.

Vi hører fanger græde højt og derefter de sendes til Vestre (criminal prison).

De bringer også syge mennesker til vores sektion, og hver dag spiser vi plastfødevarer, hvilket ikke er godt for vores helbred. Ingen grundlæggende menneskerettigheder. Vi har hverken telefoner eller frihedsrettigheder. Vi lever her som dyr, og ingen fra medierne kan endda besøge os.

Erfaringer fra tidligere fanger i Ellebaek

Fælles erklæring fra de fanger, der er låst op i ELLEBÆK 14. august 2019

Det er en fælles erklæring fra de fanger, der ulovligt blev fængslet i Ellebaek Fængslet. Denne erklæring er skrevet af Andrew Martins, blok 18 Øst-Cell nr. 45

Først og fremmest vil jeg gerne byde Dem alle velkommen til denne fredelige demonstration. Vi sætter pris på, at De tog jer tid til at være en del af denne smukke og meget fredelige demonstration. Den tid, I har sparet for, at denne demonstration kan finde sted, er meget værdsat.

I will start by mentioning the time range that most of us have spent here in Ellebæk. As of now, me as Andrew, I have been locked up for 9 months and 9 days. Many in here have been locked up for 6 months and more. I just give count because they are so many.

Jeg vil gerne informere alle, der er her i dag, at Ellebaek er HELL. Ellebæk er blevet brugt af politiet til at ydmyge, adskille og racemæssigt profilere mennesker, der kom for at søge asyl. Vi, der er blevet indespærret i Ellebæk, var ikke kriminelle for din information, selv om politiet behandler os som kriminelle.

Den tilgang, politiet bruger til at låse folk, der kom for at bede om beskyttelse, jeg som Andrew føler, er en forkert foranstaltning, det er et sygt alternativ. Politiet har altid udført sine pligter med en masse raseri, had og diskrimination.

Her i Ellebaek har jeg set en række mennesker blive psykisk syge. Ved flere lejligheder har nogle forsøgt at begå selvmord.

Den sidste selvmord, vi fik at vide om, var Tesfaye fra Etiopien. Han tog sit eget liv, fordi han ikke kunne klare rodet i Ellebaek. Derfor skal I alle her vide, at Ellebæk er en dødszone.

Many were brought to Ellebæk when they were normal but the conditions in Ellebæk have made quite a big number to become mad. In other words, mentally sick.

Som I alle ved, rygning er en komme væk fra stress, angst og depression og mange andre ting. Men i Ellebaek, rygning er meget kontrolleret, og hvis du finder med en cigaret, som du ikke engang har røget, det bærer en vis form for straf. Hvis du ikke er heldig, kan du gå i isolation. Sikkerheden dikterer antallet af cigaretter en person er tilladt at ryge. Muhamed har været igennem en masse smerte, fordi han ikke kan ryge de cigaretter, han ønsker.

Mobiltelefoner konfiskeres ved ankomsten. Når du er blevet fanget med en mobiltelefon i fængslet, er en person altid sat i isolation i mindst 15 dage. Jeg blev sat i isolation i 17 dage. I de fleste tilfælde tager politiet mobiltelefonerne og returnerer dem ikke til fængselscentret. Min telefon blev taget fra mig sidste år i november 2018. Men indtil nu har politiet nægtet at bringe den tilbage til fængselscentret. Jeg tog ikke numre fra min telefon.

Jeg talte med Siraj, også her i Ellebaek. Han siger, at politiet har taget ham fra asylcentret og sat ham i Ellebæk, hvor han udfører sin asylprocedure. Han er meget frustreret, han ved ikke, hvorfor han bliver behandlet sådan.

Hussein fra Marokko forklarer, at en sikkerhedsvagt brød sin arm, da han blev fundet med en ekstra cigaret, at han ikke røg. Han blev senere sat i isolation, da han spurgte vagten om, hvorfor han var meget grusom og uhøflig over for Hussein.

Bali fra Algeriet forklarer også, at politiet slog ham op, da han blev anholdt, og indtil videre føler han, at han har en brækket ribbe.

Mange af jer, der har deltaget i denne smukke demonstration, er blevet tvunget til at tro, at folk i Ellebaek er kriminelle. Nå må jeg fortælle dig, at vi ikke er kriminelle, og vi har heller ikke været involveret i nogen kriminel aktivitet. Men politiet bruger Ellebæk som et middel til at skabe et dårligt billede af asylansøgere. Politiet er efter min opfattelse spild af skatteydernes penge på at indespærre folk, der kom for at bede om beskyttelse.

Jeg vil gerne bede alle, der er dukket op i dag, altid og altid finde tid til at besøge mennesker i Ellebaek. Dit besøg i Ellebæk gør en forskel.

Endelig vil jeg gerne takke følgende personer for deres indsats, tid og støtte til befolkningen i Ellebaek.

We as people in Ellebæk, we do thank the priest Per, who has greatly showed us support in faith and prayer. Both Per and his team are very much appreciated.

Personligt vil jeg gerne takke Elisabet for den støtte, De altid har vist til folk her i Ellebaek.

Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle dig mere, men på grund af tiden tillad mig at ende her.

Husk, at kærligheden vinder.

Andrew Martins

14th August 2019

Shivan. Report. April 2019.

Jeg arbejdede fuld tid i København. Jeg betalte skat og boede hos min søster og hendes mand. Det havde været en lang proces at få en arbejdstilladelse, men jeg havde endelig startet et mere uafhængigt liv. Den 29. marts blev jeg indkaldt af politiet, og samme dag blev jeg arresteret og flyttet til Ellebaek fængsel. De fortalte mig, at reglerne var blevet ændret. Og de sagde, at jeg havde underskrevet et dokument i 2014 for at blive sendt tilbage til Irak. De manipulerer dig.

 

Jeg var i fængsel i et år og en måned. Hver fjerde uge havde vi vores retssag med en dommer, men dommeren spillede ingen rolle i beslutningsprocessen. Det var i hænderne på politiet. Jeg så beviset på dette, fordi dommeren to gange besluttede at løslade mig fra fængslet, men begge gange protesterede politiet og indgav en klage mod mig. Så jeg blev i fængsel.

Det var virkelig beskidt der. Da du ankom til værelset, hvor jeg boede, og gik ind i det første værelse, var det det eneste, der var rent. Når folk besøgte udefra, blev de kun vist det første værelse. Det var stinkende og beskidt i de andre værelser. Folk var ofte syge. Jeg boede i det samme værelse, og jeg rengørede det hver dag.

 

Under min tid i Ellebaek oplevede jeg den dårlige behandling der. En ven fortalte mig, at før jeg ankom til Ellebæk, begik en marokkansk fyr selvmord i fængslet. Han hængte sig. Han havde længe været under pres for at forlade Danmark. Da han sagde, han frøs og maden var kold, ønskede de, at han bare forlod og vendte tilbage til Marokko. Da jeg var i fængsel, hørte jeg med egne ører og så med egne øjne, hvordan vagterne slog en gammel mand og satte ham i en ensom celle. Den gamle mand råbte i smerte, da vagterne slog ham brutalt.

 

Jeg oplevede også, hvordan en ung fyr i begyndelsen af tyverne var meget psykisk syg. Han boede i rummet ved siden af mig. Han havde brug for sin medicin, men han fik den kun, når sygeplejersken var til stede, så han havde lange ventetider uden lægehjælp. Han var meget træt af alt, fortalte han mig. Han ønskede ikke at leve længere. Han bragte mange ledninger ind i sit værelse for at hænge sig. Jeg ringede til mine venner, og med deres hjælp reddede vi ham. Han blev flyttet til et andet fængsel bagefter.

 

Pressen blev ikke tilladt i fængslet. Det var forbudt at tage billeder, så de hemmeligheder og mishandling af fanger ikke ville blive afsløret. Personalet ville give udløbet mad til fanger. En dag kom min bror på besøg og bragte noget mad og fandt ingen tallerkener til at sætte maden på. Min bror spurgte vagterne, om der var tallerkener, men de sagde, at han kunne lægge mad på dækket af kurven. Vagterne ville ydmyge os på alle måder. Nogle mennesker i Ellebaek sagde, at de hellere ville dø end blive i fængsel.

Jeg blev løsladt den 2. maj af Højesteret, og derefter blev jeg flyttet til afgangscentret Kjaershovedgård i Jutland.

da_DKDanish